Paris 2012

Afgang fra Esbjerg i Dieters grønne bus til Billund lufthavn, for at flyve med Air France  til Paris.

Ved ankomst blev vi afhentet af bestilt bus, som transporterede os til hotellet ved Le Golf National.

Der blev hurtigt tjekket ind, og baren og banen blev kontrolleret. Alt var i top, så der var udsigt til en god golftur.

Vejrmeldingen hjemmefra var ikke for god, men som sædvanlig var der også styr på det, da vi ankom blev det pludselig bedre, og var fantastisk resten af tiden.

Golf fredag på en fantastisk bane, bortset fra at ham der skulle slå græsset åbenbart havde ferie, da ruf var længere og mere sej en vi er vant til.

Fredag aften tur til Paris med taxa, hvor formanden havde nogle kraftige diskussioner mad taxa chaufførerne om prisen, men det løste sig.

Der var bestilt middag på TERMINUS NORD, en restaurant der er specialist i østers og snegle, og andre lækkerier. Der var flere der fik deres Østersdåb den aften, og der blev også kvalt et par snegle, så det kan måske hjælpe til Ålematchen.

Lørdag igen golf, og derefter blev det besluttet at vi alle tog ind for at se tennis (FRENSH OPEN) Caroline Wosniacki skulle spille, men det viste sig at vi ikke kunne komme ind, da vi ikke forud havde købt billetter. Det var nok derfor hun tabte.

Tilbage til hotellet for at passe baren, og igen en god middag i restauranten.

Søndag igen golf, og sidst på dagen afgang til lufthaven for hjemturen, og ankomst til Esbjerg kl ca 23.00 hvor det var hundekoldt.

En god tur igen, og en stor oplevelse.

Husk der spilles Europa tour på banen i starten af juli, så alle kan se hvad vi har været udsat for.

Hilsen festudvalget.